Berøringssansen

Berøringssansen kaldes også den taktile sans. Huden på vores krop er den taktile sans og registrerer bl.a. berøring, smerte, varme og kulde.
 

Billede af kuglebad

Den taktile sans kan registrere stimuli på to måder; den beskyttende/forsvarende måde og den diskriminerende/vurderende måde.

Den beskyttende/forsvarende måde

Den beskyttende/forsvarende måde foregår på det ubevidste plan og fortæller os om noget fx er for varmt eller gør ondt (vi trækker hånden til os). Den aktiveres ved let berøring. Sådanne taktile input virker vækkende, fordi adrenalinproduktionen øges og gør kroppen "parat".

Den diskriminerende måde

Den diskriminerende måde fortæller os, fx hvad det er vi har i hånden, og den aktiveres ved fast berøring. Disse input virker beroligende.

Problemer med den taktile sans kan komme til udtryk som skyhed over for berøring eller omvendt, hvor man ikke mærker tilstrækkeligt.

Afgrænsning af kroppen

Kuglerummet er indrettet med et stort kuglebad, som giver en klar fornemmelse af, hvor ens krop begynder og slutter - og ro i sindet.