Alle er velkomne i SensOrium! Det gælder både børn, unge, voksne og ældre. Du må bruge huset uden visitation, uanset hvor du bor, med og uden diagnoser og med og uden ledsager. Det kræver blot, at du, eller din eventuelle ledsager, har fået en introduktion til huset først.
Når du booker en tid, har du hele huset for dig selv i én time. Ønsker du at benytte huset i længere tid, booker du bare flere timer.
Aflysning af tid
Aflysning af reserveret tid skal ske senest 24 timer før. Ellers forfalder det fulde beløb til betaling.
Kontakt os ved spørgsmål
Har du spørgsmål eller problemer med at booke, er du velkommen til at kontakte os på mail: snoezelhus@gentofte.dk eller på tlf.: 39 98 79 12
Du er også altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning om SensOrium. Du kan også få en terapeut fra SensOrium med i huset.