Saturn er SensOriums nye planet, som åbnede d. 30. september 2025.
Nærsanserne bliver stimuleret
Saturn består af to rum - et lille og et stort. Begge rum har fokus på fysisk bevægelse af kroppen og herigennem stimulering af dine nærsanser (følesansen, balancesansen, muskel-ledsansen og den indre kropssans). Stimulering af nærsanserne er med til at øge din kropsbevidsthed og skabe ro i dit sansesystem.
Det afdæmpede farvevalg i begge rum er med til at give rummene et roligt visuelt udtryk, så du nemmere kan fokusere på din krop – og ikke dine omgivelser.